Kalder alle Rødovres Rigtige Mænd!

Oprettet d.

Kalder alle Rødovres Rigtige Mænd!

Du er inviteret med i Sjakket, når fem nye Rigtige Mænd går i Lindy, Hammer og de andres fodspor på DR1. Du kan følge det samme træningsforløb som de Rigtige Mænd i Sjakket, et digitalt træningsfællesskab, som netop er åbnet for gratis tilmelding på www.rigtigemænd.dk

 

Træningen kulminerer i et stort Rigtige Mænd forhindringsløb den 24. maj i Rødovre! Læs mere og tilmeld dig via www.rigtigemænd.dk  - du kan tilmelde dig uden at have et fuldt hold på 5 mænd plads. På hjemmesiden kan du finde andre Rigtige Mænd til dit hold. Jeres hold deltager automatisk i lodtrækningen om fede præmier!

 

Rødovre Kommune bakker om Rigtige Mænd og er sammen med Rødovre Atletikklub og Boldklubben Avarta med til at afvikle løbet. Op til løbet kan du træne med Rødovre Atletikklub, som sikrer, at I bliver klar til strabadserne. Første gang er d. 6. april kl. 17 omklædt på Rødovre Stadion og herefter samme tid hver mandag og onsdag.