Forvetninger til forældre

Som forældre har i stor indflydelse på jeres barns fodboldoplevelser.

Vi forventer at du / i:

  • Bidrager med god opførsel både på og udenfor banen – overfor både med- og modspillere, trænere, ledere, tilskuere og dommere. Husk, i er ambassadører for klubben
  • Medvirker til, at der skabes et godt og frugtbart forhold spillere, trænere, ledere og forældre imellem
  • Er behjælpelig med transport og giver en hånd med når det er nødvendigt
  • Støtter jeres barn i positiv retning – følger med i aktiviteterne og snakker med hende/ham om kampe, træning og kammeratskab
  • Henvender jer til klubben, hvis der opstår problemer, således at vi i fællesskab kan få disse ryddet af vejen med det samme
  • Sørge for rettidigt indbetaling af kontingent
  • Møder op til træning og kamp - dit barn ønsker det.
  • Giver opmuntring til ALLE spillere under kampen - ikke bare til din datter eller søn.
  • Giver opmuntring i både med- og modgang - giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.
  • Respekter trænerens brug af spillere - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen. Det er træneren der sætter holdet og ligger taktikken.
  • Ser på dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser.
  • Giver opfordringer til dit barn om at deltage - men pres ikke.
  • Spørger om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.
  • Sørger for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.
  • Viser respekt for arbejdet i klubben - bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. I behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement
  • Tænk på, at dit barn spiller fodbold - ikke dig!


Tag gerne aktiv del i træningen, d.v.s.:

  • I de mindre årgange, hjælpe med at binde sko, trøste hvis det er nødvendigt etc.
  • Hjælpe til ved stationstræning, hvis træneren ønsker hjælp.
  • Hjælpe med at indsamle remedier (Bolde, små mål, overtrækstrøjer etc.) og sætte disse på plads når træningen er ved at være afsluttet

Kampleder

Ser du i forvejen dit barns kampe så ofte, du kan?
Ser du gerne, at dit barn får en tryg oplevelse, når der spilles kamp både på ude- og hjemmebane?  
Kender du lidt til fodboldreglerne?
Så bliver din træner rigtig glad, hvis du melder dig som kampleder.
Du kan være kampleder, uden at du har en uddannelse.
Du behøver selvfølgelig ikke dømme hver kamp – jo flere forældre der melder sig, jo færre kampe behøver man selv fløjte.
For alle forældre, der gerne vil være kampleder og gerne vil have en officiel uddannelse og et diplom på uddannelsen, organiseres der et 3-timers-kursus, typisk i foråret. I kurset deltager også nogle U17- og U19-spillere, der har meldt sig til tjansen.