Formål

Pengene (tilskud) uddeles efter ansøgning.

Legatet støtter en række formål fra indkøb af spilletøj til træningslejre eller udlandsture. Legatet støtter træningslejre og udlandsture, uanset om der er tale om højt eller lavt rangerende hold. Det afgørende er, at Legatet er med til at skabe oplevelser for de unge, som styrker kammeratskabet og det sociale fællesskab. 

Legatet støtter også enkelte unge med kontingent eller tilskud til rejser, hvis deres familier af sociale årsager har svært ved selv at betale. Økonomiske problemer i familien må ikke afskære børn og unge fra at deltage i fællesskabet og få de samme oplevelser som kammeraterne.

 

"Det er små beløb, det drejer sig om, og støtten er meget direkte rettet mod hold og enkelte spillere. Vi har eksempelvis mange anden generationsindvandrere (med anden etnisk baggrund) i klubben, og det er ikke alle, der har råd til at tage med på træningslejrene. Fodbold er en god måde at blive integreret på, børnene får danske kammerater og lærer samtidig andre sider af dansk klubkultur at kende."