På tur med Y-landsholdet [Avarta Bladet, december 1982]

Oprettet d.

Jens Rasmussen - Avarta's første Y-landsholdsspiller - fortæller om tilværelsen som landsholdsspiller

af Jens Rasmussen

Den 15. maj 1982 blev jeg udtaget til ynglingelandsholdets trup. Det var virkelig en stor og behagelig overraskelse, men inden man får en sådan besked, skal man igennem bl.a. alle SBU samlingerne hele vinteren og så er man mægtig glad for, at være kommet så langt - jeg var i hvert fald.

Den 7., 8. og 9. maj skulle vi SBU'er til Bornholm for at spille med de andre unioner, og vi fik at vide, at ynglinge UK (dem der udtager y-landsholdet) ville overvære alle kampene, for derefter at udtage en landsholdstrup på ca. 20 spillere. Dette tænkte jeg imidlertid overhovedet ikke over, idet jeg ikke regnede mine chancer for ret store.

Til Vejle

Det gik nu meget godt på Bornholm, og allerede 5 dage efter fik jeg et brev om at jeg var mellem de 20 udtagne spillere, der skulle i træningslejr i Vejle, hvor hovedformålet var at udtage de 16 spillere, der skulle danne y-landsholdet i en firkantturnering i Norge. I Vejle trænede vi 2 gange dagligt, og mine første indtryk var, at hvis ens indstilling og disciplin ikke var 100% i top, så havde man ingen chancer for at komme på. Den sidste dag fik vi holdet til Norges turen at vide, og jeg var mellem de 16 spillere, der skulle med. 5 dage efter skulle vi af sted.

Ingen højrøvede

Turen startede på hotel Bel Air på Amager, hvor vi mødtes om eftermiddagen, før vi næste morgen skulle flyve til Norge. På hotellet så vi bl.a. VM-finalen, holdt taktikmøde og blev fotograferet. I Norge skulle vi bo sammen med de polske spillere på en kursusejendom ret langt ude på landet. Vi skulle møde Polen, England og Norge og forventningerne var ret store, for et dansk y-landshold var aldrig blevet placeret dårligere end nummer 2 i denne firekantsturnering.

Foruden at spille kampe trænede vi også et par gange om dagen. Her indøvede vi mange spillemønstre, men det vigtigste var, at få lært at kende hinanden på banen. For uden for banen var der ingen som helst problemer. Det var slet ikke som jeg frygtede, nogen selvglade og højrøvede der mobbede dem som ikke var så faste på holdet, tværtimod, sammenholdet var perfekt.

En ting der lægges stor vægt på, er taktikmøde, og det bruger man lang tid på. Her gennemgår man hver enkelt spillers løbebane og spillefacon igennem og man diskuterer dagens modstander.

Tager tid

De 3 kampe forløb efter trænerens mening rimeligt. Vi tabte 2-1 til Polen og 2-5 til England (hvor jeg scorede det andet mål) og 0-2 til Norge. Dette var efter pressens og ledernes mening ikke godt nok, men træneren forklarede, at det tager et stykke tid før holdet er spillet sammen og at alle lærer af at spille internationalt. Jeg kom ind i pausen i alle tre kampe, og jeg synes at det gik rimeligt.

 

Han ringede ikke

Nu skulle holdet til Spanien udtages, og der var 2 normale stamspillere, som var gået i stykker i Vejle, der skulle med i betragtningerne til holdet. Vi skulle hjem søndag, og vi fik at vide, at træneren ville ringe til de spillere der ikke skulle med til Spanien 14 dage senere. Aldrig har jeg haft så lang en aften, men heldigvis ringede han ikke, og dagen efter fik jeg et brev med besked om at jeg var udtaget til turen.

Vild luksus

En uges gratis ophold i Spanien, hvor man skal bo på samme hotel, som russerne og vesttyskerne gjorde under VM, spille for 15.000 tilskuere kl. 23.00 og endda på samme stadion, som semifinalen blev spillet på. Ja, det lyder som vild fantasi og overdådig luksus, hvad det også var. Imidlertid var der en masse ting som skulle overholdes. Vi måtte bl.a. overhovedet ikke opholde os i solen, hvor der var 40 grader varmt, vi skulle sove to timer midt på dagen, og træne hårdt en gang. Derudover er der ting som man må yde ekstra eller undvære. Bl.a. fik jeg at vide, at hvis jeg ikke kom i bedre kondition, så kunne jeg ikke være med, og det betyder en masse selvtræning.

Vores dagsprogram på en kampdag var følgende: Kl. 9.00: Vækning Kl. 9.30: Morgenmad Kl. 10.45-12.15: Træning Kl. 13.00: 10 min. badning i et bassin Kl. 13.30: Frokost Kl. 14.00-16.00: Tvungen hvile (helst sove) Kl. 16.30: Let mellemmåltid Kl. 17.30-18.30: Taktikmøde Kl. 20.00: Afgang til kamp som spilles kl. 23.00 Kl. 01.30: Aftensmad Kl. 02:15: Godnat

Alt dette er lagt så tæt op af en professionel spillers hverdag som muligt, udelukkende for at man skal kunne yde sit allerbedste når man spiller for fædrelandet. Vi skulle spiller mod lærlingene fra Barcelona, Sevilla og Atletico Madrid. Vi tabte 0-3 til Barcelona, spillede 1-1 mod Sevilla og vandt 2-1 over Madrid, hvad træneren betragtede som hæderligt.

Dagsformen tæller

Jeg er blevet udtaget 3 gange til y-landsholdet (Vejle, Norge og Spanien). Men da holdet skulle spille mod Vesttyskland, var jeg ikke med. Træneren og holdlederen havde været ude og se mig spille turneringskamp, og havde åbenbart ikke fundet mig god nok. I stedet for mig kom der en spiller med, som i første omgang ikke var fundet god nok. Men sådan er det. Det er dagsformen der tæller for om man kommer med, men selvom jeg ikke var med mod Vesttyskland, så vil jeg gøre alt for at få min plads i y-landsholdstruppen tilbage, for de oplevelser man får med landsholdene er noget man aldrig glemmer.